|
||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||
| Det var Columbus, der som den første europæer så
Sydamerikas kyst i 1496 og efter at have stiftet bekendskab med
blodtørstige indianere og uhyggelige tropesygdomme døbte han hele
kysten Pariakysten – en kyst, hvor kun pariere kunne leve. Det ry skulle blive svært at ryste af sig igen. Og de tre Guyana lande var barske. Øverst Britisk Guyana der nordpå grænser til Venezuela. Så Hollandsk Guyana og endelig Fransk Guyana. Alle tre lande har det tilfælles, at de er domineret af Amazonjunglen, der herfra breder sig videre ind i Brasilien. Rygtet om store guldfund i junglen tiltrak et farverigt og farligt folkefærd, og Guyana landene var i mange år et sandt Wild West, hvor sygdomme, rovdyr, indianere og først og fremmest eventyrerne selv kæmpede om at slå hinanden ihjel. Der er visse egne i denne del af verden, hvor intet har forandret sig. |
 |
|||||||||||||||||||||||||
| British Guyana og Hollandsk Guyana er i dag selvstændige, og det kan
diskutteres, hvor godt det går. Men Fransk Guyana er den sidste oversøiske
”provins” i hele Sydamerika. Selv om vi er ni timers jetflyvning fra Paris
er vi stadig i Frankrig. Vi er også i EU. Og alligevel er vi uendelig
fjernt fra det Frankrig, vi kender. Den berygtede straffekoloni blev etableret i 1850 og de næste 100 år ekspederede Frankrig 75.000 straffefanger og 60.000 ”opgivne” over til tropehelvedet. Her bukkede de fleste under ved slavearbejde og mangel på medicin. Først efter anden verdenskrig begyndte man at lukke straffekolonien ned og Fransk Guyana sov videre under Ækvators sol. I 60’er beslutter Europa at gå sammen i rumkapløbet og etablere en raketstation, der skal kunne sende satellitter ud i rummet. Her er det vigtigt at være tæt ved Ækvator, så Fransk Guyana var oplagt. De næste år sker der en stor udvikling. 20.000 teknikere skal have et sted og bo. Nye hoteller opføres omkring raketbyen Kourou, mens Cayenne får lov til at beholde sin gamle creolerstyle. Og fortidens rædsler – straffeøerne – bliver populære. Rumfartsstyrelsen køber Iles du Salut og indretter et charmerende hotel i vagternes gamle messehal. Fremmedlegionen restaurerer de gamle fængsler på Ile Royale. Saint-Joseph med sit berygtede straffefængsel får lov til at ligge som en grum kombination af rædsel og skønhed – og Djævleøen danner baggrund for det hele – streng og uindtagelig på grund af voldsom brænding og hajer. Det øvrige Fransk Guyana mærker ikke meget til de nye tider. Selv om landet ligger i Sydamerika regnes det på de kanter til Caribien. Begge dele kan let lede tanken hen på kriminalitet og narko – men ikke her! Levestandarden i den franske provins er høj – kriminalitet nærmest ikke eksisterende. Cayenne er en rejse tilbage i tiden – en slags New Orleans for 100 år siden. Saint-Laurent-du-Maroni er caraibisk flodliv og sidste stop før den enorme Amazonjungle. Og imellem dem en række creolerbyer med den solbadede charme, de små restauranter og romdestillerier. Det er ved at være sidste chance for at opleve en verden af i går… RENT PRAKTISK er vejret altid godt – om vinteren, når vore rejser finder sted, mellem 28 og 32 grader. Maden (fransk, creolsk og brasiliansk) er yderst delikat og mavepine yderst sjældent. Malariapiller er altid klogt, om end ikke påkrævet. Det er til gengæld gul feber, selv om den mere er forekommende oppe omkring Venezuela. Pengene hedder Euro, sproget er fransk, men engelsk forstås viden om. Der bor ca. 180.000 mennesker, heraf 60.000 i Cayenne. Alle vore hoteller har swimmingpool’s (undtagen Ile Royale, hvor man dog kan svømme i fangernes havbassin, der er beskyttet mod hajer). Der er masser af gode restauranter og barer i alle prisklasser. For EU-borgere er visa ikke påkrævet. FRANSK GUYANA er et romantisk hjørne af verden, fjernt fra terror, kriminalitet, epidemier og vold. Engang frygtede man at blive sendt hen, hvor peberet gror… I dag er det et eksklusivt eventyr – forbeholdt de få… |
||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||
 Forrige side |
||||||||||||||||||||||||||
