|
SAINT-LAURENT-DU-MARONI
Maroni floden er Sydamerikas trediestørste. Den danner
grænsen mellem Fransk Guyana og det tidligere Hollandsk Guyana, nu
Surinam. Den skær sig tusinder af kilometer ind gennem Amazonjunglen, og
den er eneste vej ind til det enorme og delvist uudforskede center af den
enorme jungle. Herinde lever indianere, der aldrig har set en hvid mand.
Til disse områder er al adgang forbudt.
Alligevel har Maronifloden altid været en travl vandvej. For det er vejen
ind til guldminerne i Amazonia. Vejen, som utallige eventyrere har rejst –
og stadig gør det.
Vi besøger Saint-Laurent, byen der i 100 år var center for straffekolonien
og hvor den store ”Camp de Transportation” ligger. Saint-Laurent er fine
gamle caraibiske bygninger, små creolerrestauranter, Chinatown og en
indisk bydel. Og et altid fachinerende liv på floden. Saint-Laurent er en
rejse tilbage i tiden.
Vi arrangerer frokost på en helt utrolig restaurant. Den ligger oppe af
Maroni floden på et skib, som gik på grund og aldrig kom fri igen. Her er
indrettet en charmerende restaurant omgivet af jungle på tre sider – og
floden på den fjerde. Fransk køkken.
|