Eventyrlige rejser   

Clark Gable, Humphrey Bogart og Steve McQueen.

Tre superstjerner med mere end Hollywood til fælles.

Alle er de flygtet fra Djævleøen !

Og de er ikke de eneste. En lang række B-stjerner har præsteret det samme.
For på film kunne det lade sig gøre at flygte fra verdens mest berygtede fængsel. Her var alt, hvad et eventyrhungrende publikum kunne ønske sig: Desperate mænd i kamp mod et ondt system. Tropehede, caribisk romantik, onde vagter mod uskyldigt dømte helte. En skønhed, der ventede derhjemme. Intet under at Djævleøen blev et hit i Hollywood – og inspirationen til en lang række bøger.
Tre mænd har hovedrollerne i den sande historie om Djævleøen – tre ud af 100.000 skæbner. Gennem dem kan vi tegne et sandt portræt af øen, hvis navn i 100 år blev synonymt med verdens mest berygtede fængsel!
 

ALFRED DREYFUS – fransk officer, dømt for spionage til fordel for tyskerne. Nægtede sig skyldig. Degraderet og dømt til livstid i Fransk Guyana, dengang kaldet Le Bagne – Galajerne. Dreyfus var Fransk Guyanas mest berømte fange – og mest isolerede. Frankrig frygtede konstant, at tyskerne ville forsøge at befri ham. Derfor anbragte de ham på Djævleøen, den lille palmeø, der tidligere havde været reserveret spedalske fanger. Her levede han sammen med fængselsbetjente, der havde ordre til at skyde ham omgående ved et eventuelt flugtforsøg.
Her havde han sin berømte Dreyfus Bænk – en stendynge, hvorfra han kunne stirre ud over vandet – mod det Frankrig, der dømte ham så hårdt.
Uden at Dreyfus vidste det kom hans Djævleø på alverdens forsider. Det skyldes den berømte franske forfatter Emile Zola. I en bog – Jeg anklager – afslørede han intrigerne bag Dreyfus dom. Dreyfus var uskyldig – han var offer for fransk jødehad. Efter fem år på Djævleøen blev han hentet hjem og reatableret. Men navnet Djævleøen var kommet for at blive.

RENE BELBENOIT – fransk juveltyv. Flygtede i 1938 fra Le Bagne. Med sig havde han et manuskript, han kaldte ”Dry Gulliotine – 15 år blandt de levende døde på Djævleøen”. I et stilfærdigt sprog fortalte han om hverdagen i straffekolonien, om de helt utrolige skæbner, han mødte i Saint-Laurents junglelejre, i Ile Royale’s kachotter og ikke mindst i de frygtede tigerbure på Saint-Joseph.
Bogen blev smuglet til Amerika, hvor den udkom – og blev en sensation. Oplag efter oplag gjorde Djævleøen og straffekolonien mere berømt end nogensinde. Med USA i spidsen krævede man internationalt, at Frankrig lukkede denne skændsel – men anden verdenskrig kom på tværs. Alligevel afgik den sidste fangekonvoj i 1938. Men der skulle gå 15 år endnu, før Le Bagne endelig lukkede helt ned.

HENRI ”PAPILLON” CHARRIERE – forbryder og løgnhals. Men en fremragende forfatter. I 1969 udsendte han sin ”Papillon” om sine eventyr i Le Bagne. Kun biblen har solgt mere på fransk end denne forrygende bog, der blev til en Hollywood blockbuster. Papillon nåede da også at tilbringe 15 år i Le Bagne – men det var ikke som den fandenivoldske eventyrer, han beskriver sig selv.
Han er ikke medlem af det eksklusive selskab af forbrydere, der prægede Le Bagne – men han lyttede til dem. Og han lånte deres oplevelser, deres dristige flugtforsøg og deres heltestatus i straffekolonien til sin bog. Og ret skal være ret – Papillon er utroligt velskrevet og spændende. Forfatteren blev styrende rig, men døde et par år efter.

En ting har de tre navne tilfælles bortset fra at de alle har været fanger i le Bagne. De var alle tre indespærret i perioder på Ile Royale i ”Crisom Barrack” – et berygtet fængsel reserveret for de hårdeste. Dette fængsel ligger der endnu – bag de svære gitterdøre lever atmosfæren videre – selv nu så mange år efter kan det være hårdt ved nerverne at gå ind i en af cellerne – og lade historiens vingesus hvisle ind mellem de svære jerntremmer…