|
||||||||||||||||||||||||||
 |
 |
|||||||||||||||||||||||||
| Vi bor på Ile Royale, hvis fremragende restaurant har udsigt ud over Djævleøen. En helt anden udsigt finder man på Saint-Jospeh ved de gamle fængsler kaldet "Menneskeæderen" og på Royale hvor Fremmedlegionen delvist har restaureret fængslerne. Du har aldrig oplevet mørke før du har været her - om aftenen! | ||||||||||||||||||||||||||
|
ILES DU SALUT –HELVEDET HINSIDES HAVET ! Djævleøen! Mon ikke så godt som ethvert individ her på jorden forbinder dette navn med fængsel og uhygge. Men de færreste vil kunne sige, hvor denne berygtede ø egentlig ligger. Og et andet fact er, at netop Djævleøen – skønt medlem af den berygtede straffekoloni – ikke var det helvede på jord, som alle forestiller sig. Det ligger til gengæld lige ved siden af… Men Djævleøen kom til at give navn til hele den franske straffekoloni. Det skete i forbindelse med Dreyfus affæren. Alfred Dreyfus var en fransk officer, som tilbage i 1896 blev dømt til Djævleøen for landsforræderi. Djævleøen er den mindste af de tre Iles du Salut øer. De to andre – Ile Royale og Ile Saint-Joseph – var fængselsøer for straffefanger, men Djævleøen var reserveret politiske fanger. De var ikke i lænker som de andre, men de kunne ikke flygte fra Djævleøen – en vild strøm og masser af hajer dræbte ethvert forsøg. En flugt er aldrig fundet sted herfra. I storfilmen Papillon flygter Steve McQueen ganske vist fra Djævleøen, men det gjorde Papillon aldrig i virkeligheden. Han flygtede fra Cayenne på fastlandet, men Djævleøen lød bedre i hans bestseller Papillon. Den virkelige straffekoloni ligger oppe i Laint-Laurent-Du-Maroni. Her er fængslet og i junglen omkring det lå de frygtede arbejdslejre, hvor tusinder af fanger bukkede under. Mange forsøgte at flygte, men det lykkedes kun for få. De fleste blev fanget igen eller tilbagesendt fra nabolandene. Flugtforsøg straffedes hårdt: Fra to til fem års enecelle på øen Saint-Joseph. Dette uhyggelige fængsel ligger der endnu. Naboøen Royale har også et frygtet fængsel, som i dag er restaureret af Fremmedlegionen. Her ligger dødscellerne, for det var i fængselsgården, man rejste guilliotinen en gang om måneden – de fire sten er der endnu. Og her ligger mørkecellerne – oplev dem om natten på vores ret så uhyggelige udflugt… Ile Royale er i dag delvist restaureret, og det er her det charmerende tropehotel ligger. Fra den åbne restaurant nyder man udsigten ud over Djævleøen. Den er det i dag forbudt at besøge. Til gengæld kan man tage over til Saint-Joseph, hvor naturen og det gamle fængsel er ved at skabe et grotesk minde om en uhyggelig tid sammen. Men øerne er også skønhed. Palmer, blomster og en konstant brænding fra Atlanterhavet. Og tilmed et perfekt klima. Navnet Iles du Salut – Frelsens Øer – stammer netop fra, at de første europæere i Fransk Guyana flygtede fra tropesygdommene på fastlandet ud til Frelsens Øer, hvor malariamyg og anden sygdom ikke kunne nå dem.
|
||||||||||||||||||||||||||
